Københavns Universitet - Niels Bohr Instituttet

Københavns Universitet, og mere specifikt Niels Bohr Institutet (NBI), vil lede aktiviteterne i Danish Chips Competence Centre inden for kvantechipteknologier, kvantechipdesign og relaterede services. Niels Bohr Institutet har i over et århundrede været en central aktør inden for kvantemekanik og -teknologi.

I dag fortsætter NBI med at være i front inden for kvante-teknologier gennem et samarbejdsorienteret miljø, der integrerer både teoretisk og eksperimentel fysik. NBI’s forskning spænder over et bredt udvalg af kvantechipteknologier og har ydet væsentlige bidrag til nanoteknologiske innovationer i Danmark.